[ut_animated_image size=”full” align=”center” image=”1105″]

Hvilken maling skal du vælge? Mat eller blank?

Går du med drømmen om at give køkkenskabene nyt liv med en klat maling? Måske de gamle paneler trænger til en kærlig hånd? Uanset hvad, er det meget vigtigt, du finder den rigtige maling til formålet. I hvert fald, hvis du gerne vil have et flot resultat, som holder i mange år, uden du skal bruge urimeligt meget tid på vedligeholdelse. For nej – maling er ikke bare maling. Der findes mange forskellige typer, og langt de fleste er udviklet til hvert deres formål. Derfor er det vigtigt, du finder den rigtige maling, som passer til dit gør-det-selv-projekt derhjemme.

Derfor skal du bruge træmaling på træ

Træmaling er som regel kendetegnet ved, at den har en høj glans, som har til formål at gøre selve træet mere slidstærkt og rengøringsvenligt. Som udgangspunkt siger man, at højglansmaling er mere modstandsdygtig og smudsafvisende end mat maling. Du behøver derfor ikke være bange for at køre dine nymalede træskabe eller paneler over med en våd klud, når de trænger. Dette er en vigtig egenskab, da dørkarme og lister ofte er meget udsatte for hverdagens slid. Træmaling fås i mange forskellige farver og med mere eller mindre dækkende egenskaber. Du har derfor rig mulighed for at finde en udgave, som passer til din smag.

 

Hvad er forskellen på vægmaling og loftsmaling?

Vægmaling skal kunne holde til at blive vasket godt af med jævne mellemrum, og indeholder derfor – ligesom træmaling – en høj glans. Den blanke overflade gør fladen modstandsdygtig og let at rengøre. Som udgangspunkt siger man, at jo mere udsat rummet er – såsom køkken og vådrum – desto højere glans, gør du klogt i at vælge. Lofter derimod er sjældent udsatte for slid og snavs i hverdagen, og derfor fås loftsmaling ofte i matte udgaver, som kun tåler en let aftørring.
Trænger dit loft til at blive malet, og står du med en restmaling til overs fra sidste gang, du malede dine vægge, så kan du godt bruge vægmaling til at male dine lofter. Derimod er det en rigtig dårlig ide at bruge resten af din loftsmaling til at male dine vægge, da disse i så fald vil være svære for dig at rengøre efterfølgende.

Contact
[ut_header style=”pt-style-2″ title_linebreak_mobile=”on” lead_linebreak_mobile=”on” lead_accent_font_weight=”normal” title=”Natur Safari” lead_accent_color=”#ffffff” title_color=”#ffffff” lead_color=”rgba(255, 255, 255, 0.5)” accent=”#19b5fe”]Vi hjælper dig godt på vej på rejsen.[/ut_header]
Contact